Café H

 

Café H

et være-, lære-, og hyggested

 

Café H er et værested for unge hjemløse og marginaliseringstruede unge m/k mellem
18-30 år med ingen eller meget spinkle netværk, og som derfor har brug for et sted – deres sted!-
hvor de altid er velkomne som de er.

CafeHCafé H bor på samme adresse som Kaos&Co, et fondsfinansieret gadeteam, på Flegmade 15.

Åbningstider
Tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 15 -21
Den sidste søndag hver måned.
Som frivillig i Café H skal man helst tage en vagt min. hver anden uge og gerne oftere.
Der er i øvrigt altid 2 frivillige på en vagt.

De frivillige
Robuste og rummelige mænd og kvinder, der har brugernes behov som højeste prioritet. De frivillige skal være parate til at hygge om cafeens brugere med kaffe og kage samt en god snak m.h.p. at hjælpe med de problemer, som brugerne måtte have. Der kræves ingen specielle faglige forudsætninger for at være frivillig i Café H.

Aktiviteter
De unge vil gerne være med til at forberede de fælles måltider, der er et vigtigt element i alle mødeaftenerne. De køber også gerne selv ind og går i øvrigt op i både ernæring og madæstetik!

Efter fællesmåltidet er der plads til individuelle aktiviteter såvel som fælles aktiviteter som fx brætspil, bordfodbold, dart eller computerspil o.l., ligesom der er plads til samtaler og snakke på kryds og tværs.
De store højtider som fx jul og påske og pinse fejres på traditionel vis med ekstra festlig opdækning og mad.
De unge brugere forventes at deltage i alle de arbejdsområder, der ligger i at holde Café H kørende.
Det er dem, der har været med til at restaurere de (genbrugs)møbler, der udgør caféens inventar, ligesom de selv står for den daglige oprydning i og rengøring af caféområdet.
Alle fællesarrangementer og ud-af-huset-arrangementer aftales med brugerne

 

Kontaktperson
Kontaktperson
Lene Thorborg
tlf. 521304052
thorborglene@gmail.com

 

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...