Genbrugsbutik – tøj

En skattekiste på Flegmade

genbrugMed en årsomsætning på omkring 1 mill. kr. er genbrugsbutikken en vigtig indtægtskilde til finansiering af de efterhånden mange lokale aktiviteter, der foregår i vores afdeling af Røde Kors.

Støtte til lokale såvel som globale aktiviteter
De midler fra butiksdriften, der ikke bruges på lokale sociale aktiviteter, afleverer vi til Landskontoret, og de ender så f.eks. i Røde Kors’ katastrofefond eller indgår i diverse ulandsprojekter.

Tøj til hver en lejlighed
I butikken finder man tøj af høj kvalitet til sommer og vinter, fest og hverdag, mænd og kvinder og til piger og drenge i alle aldre. Ud over tøj er der i butikken også et stort udvalg af bijouteri, bælter, fodtøj, bøger, husgeråd, legetøj m.v.

Frivillig arbejdskraft
Butikken drives udelukkende af frivillige under ledelse af en frivillig aktivitetsansvarlig, der udstikker de overordnede rammer for den daglige drift. I øjeblikket er der 31 kvindelige frivillige i butikken, mens 4 mænd sørger for tømning af Røde Kors’ tøjcontainere rundt omkring i byen.

Altid brug for flere hænder
Der er travlt i butikken, der har åbent mandag til fredag fra 10.00 – 16.30, samt lørdag fra 10.00 – 13.00, og der mangler altid frivillige til at give en hånd med, både til at betjene kunder og til at sortere og ”bøjle” tøj samt sætte tingene plads på hylder og i montre.

 

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...