Familie Camp 2015

(flere billeder nederst på siden)

003I uge 30 tog 4 familier fra M-net på familie camp på Rantzausminde efterskole i Svendborg. Desuden var vi 3 frivillige fra M-net med. Vi var heldige med vejret, så alle muligheder var åbne for en god uge. Det var et rigtigt godt sted med masser af plads at boltre sig på.

Vi var af sted fra mandag morgen til lørdag middag. En uge fuld af læring, leg og gode oplevelser. Forældrene får undervisning hver formiddag og imens er der frivillige, der leger med børnene. Om eftermiddagen er det fælles øvelser for både forældre og børn. Resten af tiden er der leg og oplevelser. Og oplevelser er der rigtig mange af.

019De voksne får undervisning i dagligdags problematikker, konflikthåndtering i familien, kommunikation i familien, hvordan hjælper jeg mit barn til større selvtillid og større selvværd.

De større børn på lejren var i Monkeypark, hvor de klatrede rundt i de højeste træer. Vi havde bål om aftenen med snobrød, popcorn, kiks og skumfiduser. Vi havde koncert med tidligere X-factor deltagere, natløb, trommeevent, vi var på besøg i Naturama, ved stranden, vi holdt fest, vi spillede rundbold, børn mod voksne, og vi havde masser af hygge og samvær.

Der blev grinet og der var plads til alvorlige samtaler og nye venskaber blev knyttet både blandt voksne og børn, men også blandt familierne.

Alle var glade og tilfredse, men også meget trætte, da vi satte os i bussen lørdag formiddag, hvor turen igen gik til Vejle.

Kunne du også tænke dig at komme på Familie Camp i 2016 – så kan du kontakte Marian på tlf. 31 19 54 28, der kan give dig svar på alle dine spørgsmål. Både som familie og som frivillig.


Klik på de små billeder, for at se dem i en større udgave

 

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...