2014 – Året der gik

December 2014

Kære Bestyrelse og Aktivitetsledere i RK Vejle

Som I har ønsket det, vil jeg, da jeg desværre ikke kan deltage i aften, forsøge, at lave et kort referat af et begivenhedsrigt år i Qnet.

Året startede med en række planlagte arrangementer i løbet af foråret, vi var i Body Shop i Nørregade og fik en fin service med ansigtspyntning, en let champagne og små gaver inden vi gik.

Sidst i april gik turen igen i år til Grenå, i Sommerhuset Laurine hvor der var planlagt en weekend i hyggelige rammer vi var 11 kvinder og 7 børn afsted. Vi sluttede weekenden af i ”Den gamle by i Aarhus, hvilket var en stor succes, hvi havde madpakker med og det blev bare rigtig hyggeligt.

I juni tog vi traditionen tro en udflugt til Tirsbæk, vejret var noget køligt, men ungerne havde en dejlig aften med fiskeri i Vejle fjord, og snakken gik blandt kvinderne mens der blev indtaget pølser og kartoffelsalat, afsluttende med en stor is fra kiosken.

I juli måned blev der holdt sommerferie, og vores kontakt til kvinderne og deres børn foregår her ved den mere direkte kontakt, som besøg, traveture, snak i telefonen, eller hvis en har brug for det tager vi med ud og shopper i bil, eller til møder med kommunen og meget andet, der kan være mange ting som kan dukke op som vi kan hjælpe med, blot ved at være der.

Den 7.september havde vi i Qnet Vejle taget initiativ til at invitere Chris Poole til et kursus i psykisk selvforsvar. Da vi fik gæster både fra Århus, Odense og Glostrup, betalte landskontoret omkostningen til underviseren, mens vi i Qnet Vejle måtte lægge forplejning til. Det var det hele værd, vi havde en helt fantastisk dag for vores kvinder og frivillige, hvor vi både kunne snakke, få ny viden og møde nogen fra andre byer.

I efteråret har vi været i huset, og prioriteret ”hjemlig hygge”, vi har holdt et par fødselsdage med kagemand og dejligt mad, og så har vi jo lige afholdt vores årlige julehygge aften med juleklip, æbleskiver og masser af godter. OG så er der naturligvis en julegave til både mor og børn.

Vi har lige nu 11 aktive kvinder som brugere, og der er 6 aktive frivillige, og vi mangler hænder, vi har 3 nye kvinder i kø til foråret, så vi håber, at der er flere der har lyst til at være frivillige, vi har fået lavet plakater, som nu vil blive sat op rundt omkring i byen.

Vi har fået en rigtig god kontakt i krisecenteret, som også henviser kvinder til os uden om krisecenteret. Vi har aldrig haft så stor tilgang af brugere til vores netværk som i år, så kender i en kvinde eller to, der vil være der for en anden, så vil vi rigtig gerne modtage noget hjælp.

Jeg vil sidst, men bestemt ikke mindst sige tusind tak til vores unge mennesker fra URK, jeg ved slet ikke hvad vi skulle gøre uden dem, og deres helt vidunderlige tag på børn. Det er vigtigt, at vi har mulighed for at få en uforstyrret snak med mor, og så er det godt ”at vide sine børn i gode hænder”.

Jeg håber, at få et rigtig godt samarbejde med jer i det nye år, og ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Mange hilsner

Mariann Salskov
Aktivitetsleder, Q-net

 

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...