2015 – Året der gik

December 2015

Kære Bestyrelse og Aktivitetsledere i RK Vejle

Vi har startet CafeQ, hvor alle kvinder har mulighed for at komme.  Er de ensomme, har mistet er i sorg eller voldsramte er ikke så vigtigt, det vigtigste er at de har et sted at gå hen.

Det har været en opgave at finde de rigtige kvinder til opgaven da de skal kunne komme hver anden onsdag, det er svært når man skal passe sit arbejde, men det er lykkedes at finde 6 dejlige voksne kvinder som på skift er i CafeQ.

Vi har holdt møde med Familie afdelingen ved Vejle Kommune og Krisecenteret som begge er meget begejstrede for tiltaget.

Den 1. april havde vi reception hvor både kommunen og krisecenteret deltog. Desværre kom kun 2 kvinder, men siden har vi hilst på mange kvinder, nogle kommer hver gang og andre kun engang imellem.

Vi har syntes vi lavet et spændende program som vi lægger på vores Røde Kors hjemmeside, med tak til Niels for hjælpen.

I Qnet har vi haft række planlagte arrangementer i løbet af foråret, meget af det traditionen tro men som noget nyt har vi den 23. maj været en tur i Løveparken med de kvinder der har børn og vi har hørt en masse gode historier og oplevelser fra den tur 🙂

Vores tur til Tirsbæk i juni blev udsat p.g.a. vejret var noget køligt, vi kom afsted den 04. august i stedet og ungerne havde en dejlig aften med leg i Vejle fjord, og snakken gik blandt kvinderne mens der blev indtaget pølser og hvidløgsflute, afsluttende med en stor is fra kiosken.

I juli måned blev der holdt sommerferie, og vores kontakt til kvinderne og deres børn foregår her ved den mere direkte kontakt, som besøg, traveture, snak i telefonen, eller hvis en har brug for det tager vi med ud og shopper i bil, eller til møder med kommunen og meget andet, der kan være mange ting som kan dukke op som vi kan hjælpe med, blot ved at være der.

Vi startede efterårets program den 26. august med en tur i kolonihavehus, som en af vores frivillige ejer og har inviteret os til at besøge.

For de frivillige har vi afholdt en aften omkring Stalking, med deltagelse fra Antistalker foreningens stifter Lise Linn Larsen.

Den 21. – 22. august deltog jeg og Susanne Bisidderkurset i frivilligcenteret – Tak for det gode initiativ til dem som har ansvaret for det.

Vi er nu 6 frivillige i Qnet og 6 frivillige i CafeQ og 8 kvinder og 4 børn + nogle store børn som vi ikke ser så meget. Vi har ikke et nøjagtigt talt på de kvinder som kommer i CafeQ, men i løbet af året har vi i hvert fald været i kontakt med min. 20 kvinder som har søgt vores hjælp, med de børn som nu følger med i kølvandet.

Vi havde en dejlig tur til Vejle Fjord, hvor vi var i wellness, årets oplevelse for vores kvinder, på denne tur var der ikke børn med.

Vi har i efteråret haft Halloween arrangementer både i CafeQ og i Qnet, ligesom juledekorationer i november og juleafslutning i denne uge, har været afholdt i begge aktiviteter.

 

Mange hilsner

Mariann Salskov
Aktivitetsleder, Q-net

 


Halloween i Qnet og CafeQ

 

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...