Vågetjenesten

Vågetjenesten er til, for at mennesker ikke skal forlade denne verden alene. Vores frivillige bruger tid med den døende og er der for personen, når tiden er kommet.

Vil du være med i vågetjenesten?

Som frivillig i vågetjenesten sidder du ved mennesker, der er ved at dø, og giver dem omsorg i de sidste timer af deres liv. Det drejer sig om tryghed og menneskelig værdighed.

Opgaven er at skabe ro og tryghed
Du skal som frivillig ikke erstatte plejepersonalet, men give den døende lidt af din tid og dit overskud til at lytte, snakke og være nærværende. Det, at du er der, kan betyde utrolig meget for én, der ellers ville dø alene. Er der pårørende, kan din omsorg være med til at give dem tryghed i en svær situation.

Grundig introduktion og oplæring
Da opgaven som vågekone/-mand i nogle tilfælde kan være tung, er vi er nødt til at stille som krav, at du har erfaring med omsorg for mennesker, er moden og psykisk robust. Du vil få selvfølgelig få en grundig introduktion, og der vil også være et element af oplæring.

Praktisk info

Kontakt:

Hvis du har lyst til at blive frivillig eller kender en, der kunne have glæde af tjenesten, er du velkommen til at skrive en mail eller give et ring. Du finder oplysningerne herunder.

Aktivitetsledere:
Jan Kristensen
vaagetjenesten1@rkvejle.dk

Dorthe Ebsen
vaagetjenesten2@rkvejle.dk

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...