I vågetjenesten under Røde Kors tilbyder frivillige at våge i den sidste svære tid, når livet rinder ud. Specielt mennesker uden pårørende kan have brug for en til at holde i hånden, tale med eller trøste.
Af :Birgitte Dahl Jeppesen

I vågetjenesten i Vejle er der 21 frivillige, som skiftes til at stille op, når telefonen ringer hos en af de to aktivitetsledere Britha Mølby og Mette Maibom. Det er de vagthavende på sygehuse, plejehjem og hjemmeplejen, som rekvirerer vågetjenesten, når de døende ikke har pårørende eller når de skal aflastes om aftenen og natten. Om dagen er der meget sjældent brug for vågekoner, for der er mere personale og hvis der er pårørende, ønsker de at være tilstede.

Klare aftaler forhindre konflikter
Som vågekone må man snakke, holde i hånden og ryste en pude, men plejepersonalets opgaver røres ikke. Ved toiletbesøg og mundhygiejne tilkaldes det faste personale, for det er vigtigt ikke at tage deres arbejde. Derfor oplever vågetjenesten heller ikke at personalet ser skævt til dem, men derimod sætter pris på den omsorg de giver de døende, ved at sidde hos dem.
”Vi er mange gamle sygeplejersker og sygehjælpere, som ikke har opbrugt vores omsorgsgen, så vi kender til området” siger Mette Maibom

Kurser og supervision ruster de frivillige vågekoner
Det er ikke alle vågekoner, som har mødt døden i deres professionelle arbejde, selvom mange har en fortid i sundhedsvæsenet. Derfor er det et krav, at man skal have oplevet at være tilstede ved et dødsfald, før man kan blive tilknyttet vågetjenesten. Alligevel kan de nye frivillige have stort behov for at tale om deres oplevelser efter de har siddet ved et døende menneske.
”Vi ringer altid op og evaluerer og superviserer de frivillige efter 1. vagt. Ligeledes har vi en runde, hvor alle fortæller om deres oplevelser, når vi har vores møder hver tredje måned” fortæller Birthe Mølby, som har været med til at starte vågetjenesten op i 2010.

Flere kunne få glæde af vågetjenesten
”I 2014 var var vi ude på 61 vagter, som hver er på fire timer. Vi kunne sagtens bruges noget mere, men måske er det ikke alle på afdelinger og plejehjem, som kender til vågetjenesten” slutter Britha Mølby, som gerne ser at ingen mennesker dør alene.