RØDE KORS LANDSINDSAMLING 2016

Søndag den 2. oktober deltog Røde Kors Vejle i den landsdækkende indsamling, der i år havde fokus på katastrofer. Med masser af regn var det ikke just optimalt indsamlingsvejr, hvilket da også kan ses på resultatet.

landsindsamlingÅrets resultat blev ifølge indsamlingsleder Lissie Jørgensen på kr. 138.673 (incl. Kr. 16.075 på Mobile Pay), hvilket er noget lavere end resultatet fra sidste år på kr. 191.271.
Også på landsplan var resultatet mindre end tidligere.

Der var tilmeldt 156 indsamlere, men kun 106 trodsede regnen. Elever fra Rosborg Gymnasium skal have en særlig fanfare, idet de mønstrede 26 indsamlere.

Der er i Vejle og Børkop 225 indsamlingsruter, hvoraf kun 101 blev besat i år mod 117 sidste år. De mest indbringende ruter var de stationære ved Bilka og de 2 Føtex-butikker, der alle gav omkring kr. 3.000. Ruterne gav i gennemsnit godt kr. 1.300, hvilket er meget tilfredsstillende.

En stor tak til de ukuelige indsamlere.

I har været med til at gøre en forskel for ganske mange nødlidende.

Også en stor tak til vore sponsorer: HP Frugt (Vejle) – Føtex (Havnen) – AC-EL, Vejle

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...