Fortæl for livet

Er du senior og savner et fællesskab med snak og kaffe?

Gennem en møderække på ti gange inviteres du til at erindre, fortælle og lytte til betydningsfulde historier fra livet. I Fortæl for Livet lærer du dig selv og en gruppe andre seniorer bedre at kende på en dybere og mere indgående måde end normalt.

Hvis du har mistet mange af dine nære og kære kan Fortæl for Livet være en god måde at blive en del af et nyt, stærkt fællesskab med udgangspunkt i gode minder og betydningsfulde øjeblikke. Emner kan f.eks. være

  • Hvor voksede du op
  • Ungdomslivet
  • Vendepunkter i livet
  • Arbejdsliv

Fortæl for Livet-grupperne består af 4-6 seniorer og en frivillig gruppeleder, som hjælper med at sætte samtalerne i gang, og sørger for alle bliver hørt.

Hvor og hvornår mødes vi?

Gruppen mødes en gang ugentlig cirka ti gange. Gruppen mødes i halvanden time i Røde Kors Vejles mødelokaler Damhaven 3B, 7100 Vejle. Vi starter løbende grupper op efter interesse og behov for tidspunkter. Røde Kors Vejle er vært med kaffe, the og en småkage. Kontakt aktivitetsleder for en uforpligtigende snak:
Helle List
Mobil 20 67 50 47

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...