Røde Kors’ Julehjælp i Vejle
Røde Kors’ julehjælp er som udgangspunkt målrettet økonomisk trængte børnefamilier.
Hver ansøgning vurderes individuelt på baggrund af familiens økonomiske situation.
For at kunne ansøge om julehjælp fra Røde Kors i Vejle, skal du
- Bo i Vejle Kommune
- Som hovedregel have børn under 18 år
Du kan ansøge digitalt via nedenstående link:
👉https://www.rodekors.dk/jul/julehjaelp/soeg-julehjaelp
Ansøgningsperiode
Ansøgningen er åben fra 3. november til og med 28. november 2025.
Alle ansøgere får svar senest den 14. december 2025 – enten pr. brev eller e-mail.
Vi håber at kunne imødekomme så mange ansøgninger som muligt, men vi kan desværre ikke garantere julehjælp til alle ansøgere. En ansøgning er derfor ikke en garanti for bevilling.
Spørgsmål og ændringer
Har du spørgsmål eller behov for at ændre din ansøgning, kan du skrive til:
Vejle.julehjaelp@rodekors.dk
Samarbejde med Vejle Kommune
Røde Kors Vejle samarbejder med Vejle Kommune og andre lokale organisationer, der uddeler julehjælp.
Formålet er at sikre, at hjælpen når ud til familier med størst behov – og at ingen familier modtager julehjælp flere steder fra, mens andre står uden.
På den måde kan vi sammen hjælpe flest muligt.