Ledige frivillige jobs

IT frivillig søges

Er du vores nye IT-frivillig i Røde Kors Vejle som lyst til at gøre en forskel?

Har du erfaring med word press og kan hjælpe med adgang til printere og netværk i vores mødelokaler, når der er behov herfor?
Vi søger en frivillig som kan hjælpe 2 – 3 timer om ugen med at vedligeholde og opdatere vores hjemmeside i WordPress og hjælpe aktivitetslederne med adgang til printeren og netværket i mødelokalet, når det driller. Til hjemmesiden får du teksterne leveret – og sørger for, at de kommer flot og korrekt online.  

Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab med næsten 400 frivillige i Vejle, hvor der er plads til både faglighed og socialt fællesskab. Lyder det som noget for dig?

Indtast dine oplysninger her og vi kontakter dig hurtigst muligt: https://rkvejle.dk/bliv-frivillig-i-rode-kors-vejle/

________________________________________________________________________________________________________

Frivillig til rekruttering

Vil du være med til at åbne døren for nye frivillige?

I Røde Kors Vejle søger vi en frivillig til rekrutteringsteamet, hvor vi udvikler og tester nye måder at engagere flere mennesker i frivilligheden.

Sammen med et bestyrelsesmedlem arbejder du med idéer, samarbejder og aktiviteter, der gør det nemmere at blive frivillig – også for mennesker med begrænset tid.

Du kommer blandt andet til at:
• udvikle og afprøve nye måder at tiltrække frivillige på
• skabe kontakt til nye målgrupper og samarbejdspartnere
• bygge bro mellem nye frivillige og lokale aktiviteter

Vi søger dig, som er initiativrig, god til mennesker og har lyst til at føre idéer ud i livet. Erfaring med frivilligt arbejde er ikke nødvendig.
Tidsforbrug: ca. 2–3 fleksible timer om ugen.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med sparring, netværk og mulighed for at gøre en reel forskel lokalt.
Indtast dine oplysninger her og vi kontakter dig hurtigst muligt: https://rkvejle.dk/bliv-frivillig-i-rode-kors-vejle/

__________________________________________________________________________

Frivillig til integration – vejledning

I Røde kors Vejles integrationsafdeling søger vi frivillige til vejledning og hjælp til udfyldelse af papirer.

Vi hjælper nye medborgere med spørgsmål om næsten alt, fra fornyelse af pas og jobsøgning, til skrivelser fra myndigheder og forlængelse af opholdstilladelse. Der opstår mange og vigtige spørgsmål, når man skal finde sig til rette, i en ny hverdag, i et fremmed land.
Vejledningen foregår hver torsdag kl.15-18 i Røde Kors’ lokaler, Damhaven 3B i Vejle, hvor vi står til rådighed, og borgerne møder op uden tidsbestilling.

Vi er flere om jobbet, og en tolk hjælper til, i forbindelse med vejledningen, hvis borgeren ikke kan tale dansk eller engelsk.

Vi har et ønske om, at du som frivillig
* har lyst til at møde mennesker med flygtningebaggrund med åbenhed
* er vant til at betjene en computer og ikke er bange for teknologi
* kan hjælpe 2-3 torsdage om måneden fra kl.15-18
Vi sørger for en grundig oplæring, løbende sparring og tilbud om relevante kurser og temadage.

Er du interesseret i at være med på holdet? Så kan du blive en del af et stærkt fællesskab, både lokalt og nationalt.
Indtast dine oplysninger her og vi kontakter dig hurtigst muligt: https://rkvejle.dk/bliv-frivillig-i-rode-kors-vejle/