Q-net

 

QnetQ-Net er et netværk for kvinder baseret på støtte og nærvær. Netværket henvender sig til voldsramte kvinder og børn.

Hvad Q-Net kan hjælpe med

Hos Q-Net er det vores fornemmeste opgave at hjælpe dig videre i tilværelsen, efter et voldsramt forhold. Vi er et imødekommende team af frivillige kvinder, der sætter en ære i at være en del af kvinde-netværket. Vi har forskellige måder, hvorpå vi kan hjælpe kvinder i forskellige situationer med forskellige problemstillinger. Vi tilbyder en-til-en støtte og fælles arrangementer.

Voldsramte kvinder i vores netværk får tilbudt:

  • et ugentligt besøg af en frivillig fra Dansk Røde Kors
  • at deltage i en månedlig temaaften, som kvinderne selv er med til at planlægge. Alle temaaftener, som også børnene deltager i, afsluttes med fællesspisning
  • to årlige heldagsarrangementer (f.eks. udflugt til Løveparken samt et arrangement i forbindelse med julen)
  • mulighed for at træffe andre kvinder i samme situation og måske danne
  • netværk med nogle af dem

En-til-en støtte
Derfor tilbyder vi en-til-en støtte, som er en mentorordning med en frivillig, som bl.a. kan hjælpe dig med at anskaffe nye møbler, være bisidder overfor de offentlige myndigheder og meget mere. Sammen finder vi ud af, hvad du har brug for i din mentorordning.

Har du brug for Q-Nets støtte?

Har du været i et voldeligt forhold og har brug for hjælp og støtte til at komme videre, så kan vores netværk være en rigtig god start. Her finder du andre kvinder i samme situation, som kan hjælpe med støtte og et fællesskab, hvor I kan hjælpe hinanden videre. Vores frivillige kan hjælpe med praktiske ting i hverdagen eller med at coache dig videre. Vores fælles aktiviteter bringer jer tættere sammen som netværk og giver nogle rigtig gode oplevelser med på vejen.

Vil du være frivillig hos Q-Net?

Vores frivillige her i Q-Net har alle et stort ressource-overskud og et stærkt ønske om at hjælpe voldsramte kvinder med at få styr på – og mod på tilværelsen igen.

Kan du se dig selv hjælpe kvinder med at komme på fode igen efter et voldeligt forhold, så kan vi altid bruge frivillige. Du kan være med til at skabe din egen rolle hos Q-Net, og du er mere end velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Praktisk info

Kontakt
Hvis du har lyst til blive frivillige, har lyst til at deltage i Q-Net eller kender en, der kunne have glæde af netværket, er du velkommen til at skrive en mail eller give et ring. Du finder oplysningerne herunder.

Aktivitetsleder:

Bettina Mortensen

Tlf: 21354942
vejle.qnet@rodekors.dk

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...