Cykeltræning 2026

Vil du lære at cykle? – Er du voksen? – Kan du møde til tiden?
Kan du svare JA – JA – JA, så kan vi lære dig at cykle.

Cykeltræningen er gratis og foregår i NOVA skolens skolegård onsdage kl
16:15 til 18:00, hvor Røde Kors frivillige står klar til at undervise dig.

Vi træner uanset om solen skinner, det er overskyet, det blæser eller regner.
Ved stærk regn går vi indendørs og underviser i færdselsregler og andre
cykel emner.

Mange af kursisterne er kvinder, som ikke har lært at cykle som barn, og som
nu kaster sig ud i denne store udfordring.

Måske har du cyklet lidt, men kender ikke de danske regler og trafikforhold,
så kan vi også hjælpe dig på vej.

Hører du til dem, der blot ikke har cyklet i mange år og gerne vil prøve det
igen i trygge rammer, så har vi også en plads til dig.

Når du har vist evner til at færdes i trafikken, får du mulighed for at købe en
brugt cykel til en meget favorabel pris.

Forårshold: Onsdage fra den 8. april til 24. juni.
Efterårshold: Onsdage fra 12. august til 7. oktober 

Tilmelding til ”Koordinator i den boligsociale helhedsplan”
Katrine Kratholm Johansen
Tlf: 5119 6253
kkrra@vejle.dk

Har du lyst til at blive Røde Kors frivillig og hjælpe med træningen, kan du
henvende dig til:
Irene Langkilde
Tlf: 4218 0286
irelan@rodekors.dk