Frivillig – hvad vil det sige?
Som frivillig i Røde Kors har du et utal af muligheder for at hjælpe andre og få nogle gode oplevelser med i rygsækken. Grib chancen og giv en hånd med!
Muligheder for frivilligt arbejde i Røde Kors Vejle?
Du kan læse om vores forskellige aktiviteter til højre på siden. Eksempler på frivilligt arbejde:
- frivillige i genbrugsbutikken
- frivillige chauffører til at tømme tøjcontainere, hente og bringe møbler
- frivillige, der besøger ensomme
- frivillige som er samaritter ved sportsstævner og koncerter
Vi har altid brug for en frivillige hånd, også blot nogle få timer om ugen – tjek listen til højre.
Hvorfor være frivillig?
Som frivillig i Røde Kors Vejle udfører du et vigtigt socialt arbejde, samtidig med, du får selv nogle gode oplevelser og et dejligt og hyggeligt fællesskab med andre frivillige
Grib chancen og giv en hånd med!
Modtager du arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn?
Modtager du arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn skal du være opmærksom på de regler, som er på området for frivilligt socialt arbejde, her
Er du under uddannelse?
Hvis du går på en kompetencegivende ungdomsuddannelse og har udført frivillige aktiviteter i 20 timer, kan du få et frivilligbevis.
Her i Vejle-afdelingen står der f.eks. frivillige i vores genbrugsbutik, ligesom der er frivillige, der besøger ensomme, er med i vågetjenesten og er samaritter ved sportsstævner og koncerter. Du kan se en liste over alle vores aktiviteter i menuen til højre.