Fra bolig til hjem

Fra bolig til hjem – gør en forskel med din faglighed!

Med en forholdsvis lille indsats kan du gøre en stor forskel for voldsudsatte kvinder og deres børn, der skal flytte fra krisecenter og i egen bolig. Du bliver i en kort periode knyttet til en kvinde og hendes børn, der er flyttet fra krisecenter, og som har bedt om hjælp og støtte til at indrette et godt og trygt hjem.

Cirka 2.000 kvinder og deres børn flytter hvert år fra et krisecenter, og de er prægede af, at de lige været igennem en meget kaotisk periode i deres liv. Det kan derfor være en fuldstændig uoverskuelig opgave at skulle indrette og forholde sig til et nyt hjem. Du kan hjælpe dem med at gøre indretningen nemmere og mere overskuelig. Og der skal egentlig ikke så meget til. For de fleste kvinder er det en kæmpestor hjælp, at der kommer et menneske udefra med en faglig indsigt, der kan hjælpe med at se muligheder i boligen.

Hvem er du som frivillig?

Du skal have en arkitektfaglig baggrund og være over 30 år gammel.
Du skal kunne afsætte 3-7 møder med kvinden af cirka to – tre timers varighed fordelt over tre måneder.

På møderne kan du fx hjælpe

  • kvinden og børnene med at lave en plan for indretningen
  • snakke om, hvad et godt hjem er for kvinden og børnene
  • give praktisk indretningshjælp.

Har du lyst til at blive frivillig på ovenstående vilkår, så vent ikke med at kontakte

Aktivitetsleder:

Nadja Hviid

nadhvi@rodekors.dk
Tlf. 2234 9019

Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...