Venner viser Vej

Røde Kors hjælper med at finde danske venner til flygtninge, som er bosat i Vejle Kommune. Det kan være som venskabsfamilie eller som enkeltpersoner.

Er du interesseret i at blive ven med en flygtning eller en flygtningefamilie, så kan du henvende dig til aktivitetsleder Kirsten Brødsgaard Andersen på mail: vejle.al.vennerviservej@rodekors.dk. Vi vil så tage en afklarende samtale med dig om dine ønsker og muligheder, hvor vi også forklarer mere om, hvad det indebærer at være flygtningeven.

Flygtninge, som gerne vil have en dansk ven kan henvende sig i ”MIN – cafe for flygtninge og indvandrere”, Flegmade 11, indgang i gavlen over genbrugsbutikken, tirsdag kl. 16-18. Vi formidler så kontakten videre.
Denne side bruger cookies. Ved at klikke dig videre på siden, accepterer du dette. Læs mere om cookies...