I år har Røde Kors Vejle uddelt julehjælp til 200 familier i Vejle kommune.
30 familier har modtaget et gavekort på 1.000 kr. til COOP.
154 familier har modtaget et gavekort på 800 kr. til COOP.
6 familier har modtaget gavekurve med diverse madvarer til juleaften, som er blevet doneret af Kvicklys kunder.
10 familier har modtaget et gavekort til COOP på 1.000 kr. doneret af typografernes fagforening.
Det har været en stor fornøjelse at have været med til at glæde så mange familier og gøre en forskel for rigtig mange børn.
I Røde Kors modtager vi gerne donationer til julehjælpen hele året rundt, så vi igen til næste år kan være med til at gøre en forskel for mange familier.
Glædelig jul og godt nytår til alle!
Margit Christensen og Marian Halberg
Bestyrelsen Røde Kors Vejle